En mystisk væske…

Jeg var til mit første ‘tjek’ en uge efter operationen. Jeg blev tilset og skiftet af en sygeplejerske som var rigtig sød og rar! Jeg blev lidt dårlig da hun skulle have plastret af, men jeg havde advaret hende og sagde jeg bare ville læne mig tilbage på briksen hvis det var. Hun spurgte mig flere gange undervejs hvordan jeg havde det og spurgte ind til min tatovering og historien bag og så videre – det hjalp mig med at tænke på noget lidt andet end det klamme sår!
Da hun havde pillet plasteret af og gik ud og ville kalde efter min læge fik jeg selv lige kigget – det så jo slet ikke slemt ud? Der var lidt snavs der sad fast i såret, dette fjernede sygeplejersken med en pincet, og dér fik jeg det dårligt. føj for den lede! Selvom jeg ikke kiggede på det, fik jeg den der kæmpe klump i halsen og blev fuldstændig bleg i ansigtet, jeg måtte helt sikker lægge mig ned!

^ 8.11.2013 – Sådan så det ud, da jeg fik skiftet det på hospitalet.

Min læge kom og tilså såret og sagde det så rigtig fint ud. Det var virkelig dejligt for mig at høre, da jeg sidste omgang havde betændelse i såret næsten med det samme. De spurgte mig, hvordan jeg ville have det med at skifte det selv 2 gange om ugen de næste 3 uger, og det gik jeg selvfølgelig med til.
Jeg har indtil videre fået skiftet det to gange selv, og jeg må indrømme jeg selv synes jeg har klaret det overraskende godt. Jeg har ikke fået det dårligt på samme måde, men har da måtte holde mine pauser 🙂

^ 12.11.2013 – Sådan så det ud, da jeg skiftede det første gang selv.

Da jeg skulle skifte det her i lørdags, blev jeg ret bekymret, da jeg synes der var lidt for meget gult væske – jeg har i dag ringet til hospitalet og skal heldigvis tilses af en sygeplejerske i morgen tidlig – men jeg tigger og beder virkelig om, at der ikke er betændelse i…. det orker jeg virkelig ikke!
Sådan så det ud: