Først vil jeg lige sige undskyld at jeg ikke er så meget på bloggen for tiden – men jer der følger med, ved jo hvorfor! Jeg har det så underligt, og har faktisk næsten ikke været i lejligheden…. Jeg prøver lidt at komme uden om og undgå den lidt. Jeg ved ikke hvorfor, for hvis jeg skal være ærlig, er jeg faktisk ikke så ked af det som jeg har været i et par måneder! Jeg har det meget bedre og prøver bare at komme videre for mig selv. Alligevel har jeg mest været hos familie eller venner hele tiden – men det skal nok blive bedre, snart.

For et par måneder siden besluttede jeg at ringe til hospitalet igen, fordi jeg følte min tatovering stadig generede mig, selvom jeg havde fået fjernet det meste af den. Jeg kom ind til en samtale hos min læge og han kiggede, tog billeder og vi snakkede. Jeg fortalte ham, hvor irriteret tatoveringen stadig gjorde mig, hvordan den kløede og brændte når jeg var i bad og hvordan jeg virkelig prøvede at kæmpe imod for ikke at skulle kradse og klø i den. Vi tog rimelig hurtigt beslutningen om, at jeg skulle ind og opereres igen og have skrællet mere af huden af! (Ved det lyder klamt, men det er jo sådan det foregår) Han fortalte mig, at jeg skulle regne med at ville få en tid i slutningen af september, dvs. kun en måned til – og jeg var så glad for at det kunne gå så hurtigt. Men så fik jeg brevet med en tid: d. 31. oktober 2013, kl. 10.00….. d. 31. oktober 2013, kl. 10.00… Jeg læste det igen og igen og blev i starten ret sur over, at der nu skulle gå så længe, da jeg havde fået noget helt andet af vide. Men her står jeg, lige om lidt skal jeg opereres, jeg synes der var så lang tid til men lige om lidt er det d. 31. oktober! Og faktisk er det gået virkelig stærkt.

I det hele taget skal jeg være pisse glad for, at kunne tage ind på et hospital som man bare kan i Danmark. Hvad skulle jeg har gjort, hvis jeg ikke var i Danmark? hvis jeg skulle betale for alt? For lægernes løn, operationen, konsultationerne, forbindingerne, medicinen alt muligt? Det ville jeg da slet ikke have haft penge til? og hvis jeg ikke engang havde penge til det? Hvad ville der være sket med mit ben? Havde jeg fået betændelse nok til at skulle indlægges? Hvad skulle der ske? Jeg ved det virkelig ikke.
Jeg kan på ingen måde tillade mig at være det mindste utilfreds over alt det her. I første omgang, var det jo mig selv der valgte at få denne tatovering, en tatovering som jeg godt nok havde tænkt over virkelig længe, men alligevel ikke klog nok til at tænke; der er altså nogle mennesker der ikke kan tåle det her! Men hvem tænker sådan, når man er 18 år? Jeg bliver ved og ved med at tænke over, hvor forkert det er og hvor meget jeg fortryder at have fået den. Men hvem kunne have forudset dette komme? – ingen!
Jeg kan gå resten af livet og bekymre mig over hver eneste ting. Tør jeg gøre dette? Hvad nu hvis? bla bla bla…. Og når jeg læser dette igennem, kan jeg virkelig se hvor meget jeg vrøvler lige nu, men alle mine tanker er simpelthen op og ned. Jeg ved ikke hvad jeg skal tænke om min egen tatovering, jeg ved ikke om jeg skal fortryde eller ej. For et eller andet sted, gør jeg begge dele. Jeg har bare været skide uheldig lige med dette! Og alligevel vil  jeg bare sige at jeg samtidig er heldig! Uden hospitalet og operationen ved jeg ikke hvad jeg skulle gøre? Jeg er pisse heldig at jeg bare lige kan få en operation, fordi jeg faktisk har været dum at få en tatovering uden at tænke over konsekvenserne. Jeg er heldig fordi min slog ud og var dum helt fra start, jeg er heldig fordi andre går med deres tatoveringer i mange år, og lige pludselig er det bare for sent. Så uanset hvad jeg tænker og hvor forvirret jeg bliver: Jeg vil blive ved med at se mig selv som heldig. <3

Jeg var lige et smut nede i fakta i dag, bare for at ose lidt….
Jeg fandt nogle virkelig søde nisser jeg tænkte kunne passe
fint ind – uanset hvor jeg bor.. Se lige hvor søde de er 🙂

Jeps! Jeg har allerede opsagt min lejlighed pr. 1/11-2013. Jeg prøvede ellers at lave et sådan-cirka-budget, men der ville jeg kun have omkring 600 kr. til mad, toiletsager, medicin, fornøjelser, gaver osv. og det var endda beregnet ud fra, at jeg havde et vis antal vagter på mit andet arbejde samt at jeg var hundrede procent sikker på, at jeg fik min boligstøtte…. Det ville jo slet ikke gå! Vi har dog tre måneders opsigelse, men håber på at høre noget fra boligselskabet noget før så vi ikke skal hænge på huslejen i tre måneder.

Lige nu leder jeg med lys og lygte efter en ny lejlighed. Jeg er aktiv hos kommunen, så jeg søger boliger dén vej igennem. Jeg ville faktisk virkelig gerne have en tre-værelses, men da jeg er alene, er dette ikke muligt gennem kommunen – øv! I Ballerup skal man give næsten det samme, om det er en to eller tre værelses lejlighed. (altså nogen steder i Ballerup selvfølgelig) – så jeg ville sagtens have råd til det. Min mor og stedfar har faktisk en fire-værelses tættere på stationen end jeg, og de giver endda omkring 600-800 kroner mindre end jeg gør: FOR EN FUCKING 2 VÆRELSES LEJLIGHED?! Jeg mener…. det er jo ikke strøget jeg bor på?! Jeg er også skrevet op hos boligselskaberne AAB og Baldersbo, men da jeg mistede min anciennitet hos Baldersbo, da jeg fik denne lejlighed (ja det gør man åbenbart – når man får en lejlighed igennem boligselskabet mister man sin anciennitet… og hvis man siger nej til lejligheder ryger man bare ned på listen???? hmmmm) kan det ikke betale sig, at betale for at gøre mig aktiv, når jeg ikke står højt på listen mere og skal starte forfra i køen. Jeg håber dog, at det går hurtigt igennem og jeg snart får et tilbud, jeg vil sige ja til!!!

Nu hvor jeg skal have mit eget, skal jeg jo også have nogle nye møbler. Jeg valgte at sælge min seng til min lillebror, da Mo og jeg skulle flytte ind, så jeg mangler virkelig en seng! Og jeg mangler virkelig penge! Jeg har jo brugt min børneopsparing, og der er ikke meget tilbage på den – øv! Da jeg samtidig har alle de skavanker med ryg og nakke, skal jeg heller ikke bare gå på kompromis med den seng… jeg skal virkelig have noget der er ordentligt! 🙂

Jeg har siddet i et par dage og kigget på hjemmesider og i blade, for at kigge møbler og inspiration til indretning. Jeg må indrømme jeg mest har kigget på hjemmesider som IKEA og Jysk, da jeg for det første ikke er millionær men for det andet er jeg egentlig ret vild med de butikker! Nok mest IKEA! Jeg eeeeelsker at være i IKEA, jeg skal altid kigge alt igennem og ind og kigge i de forskellige “rum” og indretninger de har lavet. Jeg ved godt det er svært at blive inspireret til at indrette noget, når jeg ikke ved hvordan min lejlighed vil se ud… men alligevel ;o) Og se lige hvad jeg har fundet…..

Jeg kan ikke rigtig beslutte mig for, hvilke af tingene jeg vil vælge – og disse billeder her, er kun et udpluk af alt det jeg ellers har kigget på… Begge senge er fra IKEA (Nummer 1 kan ses HER // Nummer 4 kan ses HER) og jeg synes de er ret fede! Dét jeg godt kan lide er, at der er skuffer til noget opbevaring… med alle de ting jeg har, kunne det være super smart, at kunne lægge noget i skufferne ;o) Begge typer lamper er faktisk også fra IKEA (2: HER og 3: HER).
Nummer 5 er et hovedgærde, som jeg tror kunne være virkelig fedt på den seng med de store skuffer. I kan også se eksempler inde på IKEA’s hjemmeside 🙂 Når det kommer til spiseborde, er jeg ret nem at imponere.. Jeg synes det er så nemt at kigge på et spisebord og sige det ser rigtig fint ud, men når man så skal til at sidde og “prøve det af” med stole og bord, tjekke højden og det hele; ja så bliver jeg pludselig kræsen! Mo og jeg var faktisk ret lang tid om, at vælge det spisebord som vi har nu! Vi kiggede på så mange forskellige – så mange forskellige steder, og jeg har slet ikke tal på, hvor mange stole jeg har siddet på! Jeg har altså fundet disse tre spiseborde / spisebordssæt. Jeg synes bare de er lige noget for mig og håber virkelig at bare et af dem, stadig siger mig noget efter jeg har prøvet at sidde ved det 😉 (Nummer 6 er fra Jysk og er faktisk på tilbud lige nu, se det HER // Nummer 7 er fra Jysk og er faktisk på tilbud lige nu, se det HER // Nummer 8 er fra IKEA og kan ses HER)

Kryds fingre for mig med lejlighed <3

Jeg kan lige så godt sige det som det er! Mit liv kører ikke på skinner lige nu. Jeg vil være ærlig og fortælle, at grunden til jeg er så dårlig til at blogge for tiden er, at jeg kørte galt i tirsdags i min mormors bil og har været ret rystet over dette. Mo og jeg er desværre gået fra hinanden i lørdags og selvom vi er blevet enige om det – er det stadig virkelig svært for mig! Jeg er så ked af det, og har brugt det meste af lørdagen og søndagen på at græde! Mo og jeg har siden vi er flyttet sammen bare blevet mere og mere venner. Jeg tror vi begge har glemt, at ‘selvom vi bor sammen, betød det ikke at vi sås stadig’ Vi glemte lidt at bevare den der hygge og den der kæreste-tid, som man stadig har behov for, når man flytter sammen. I lørdags tog vi så en snak for alvor, og talte om at: der er ingen grund til, at vi bliver ved med at bo sammen når vi ikke helt mener de samme ting og ikke helt tænker de samme tanker. Vi er vidst lidt enige om, at jeg nok var meget mere klar til at flytte sammen end han var! Jeg tænkte jeg var nødt til at tage denne snak nu inden vi kunne blive uvenner, hvis vi bliver ved med at give det chancer og så til sidst må gå fra hinanden som fjender. Men det er så hårdt alligevel! Jeg er pisse ked af det og synes det er så uoverskueligt. Det er mit første sådan helt rigtige forhold, som ellers snart ville have varet i 2 år – officielt, og så nok et år mere, hvor vi ikke kaldte os for kærester.. Det er så sørgeligt og så ensomt lige nu – en masse af den tryghed vi havde skabt sammen i vores lejlighed er forsvundet. Det er meget mere tomt nu hvor han ikke er her…Alligevel har gået med disse tanker i 2 måneder, hvor jeg har prøvet at give det en ekstra chance. Det er jo ikke en nem beslutning og det er ikke noget man bare lige gør og når det først er gjort; kan man jo ikke bare lige tage det tilbage, hvis man fortryder! Det er jo 2 år af vores forhold, en masse minder og mere, som jeg pludselig skal lægge bag mig og starte op på et nyt kapitel, alene. Jeg skal pludselig til at vænne mig til at sove alene, vænne mig til at gøre så mange andre ting alene og vænne mig til ikke at skulle skrive fødselsdags- og julehilsner og alt andet fra mig; kun mig – og ikke fra os begge. Jeg savner ham og jeg savner virkelig at han er der. Jeg savner hans duft og jeg savner at kunne få et dejligt og varmt kram. Det er altså underligt og selvom det hele står klart, føles det ikke helt virkeligt at vi ikke er sammen mere. Jeg er helt nede, selvom jeg ved at det nok er det bedste for os begge i sidste ende.. Det er jo ikke fordi jeg er stoppet med at holde af ham og elske ham – på ingen måde. Vi er bare ved at vokse hver vores vej, en udvikling som jeg hverken kan eller vil stoppe. Jeg vil hverken forhindre mig selv eller ham I, at udvikle os, som skæbnen synes og som vores uddannelser mener vi skal. Vi har brug for at være os selv begge to. Men jeg vil nu altid elske ham alligevel!

Jeg håber I har en forståelse for, at jeg lige er nødt til at finde mig selv. At der nok ikke lige vil være et nyt indlæg hver dag.
TAK <3

Jeg har gået rigtig længe og tænkt over noget… I ved jo, hvad jeg har været igennem med min tatovering på mit ben. I kender til min operation
og ved også, at jeg skal opereres igen om 16 dage.. 2,5 år – plus minus – har jeg været generet af den, været igennem en undersøgelser fra
top til tå, en operation og ventet på at den helede igen. Men nu begynder jeg så forfra, for den er ikke helet som den skal.
En ting jeg nok ikke har fortalt jer er, at jeg faktisk fik lavet en ny tatovering på ryggen, selvom jeg lige have fået opereret noget af den anden
væk. Rigtig mange havde svært ved at forstå det, da de syntes jeg havde været igennem nok. De syntes jeg var så dum at jeg fik lavet endnu
en, når jeg ikke kunne tåle den anden. Hver gang jeg fik fortalt hvor dumt det var prøvede jeg at bortforklare og fortælle “jamen denne her er
kun sort, og den anden er jo rød – og det var det røde jeg ikke kunne tåle” Jeg prøvede at overbevise mig selv, at det faktisk var okay at få lavet.
I dag prøver jeg stadig at overbevise mig selv om, at det ville være ok at få en ny tatovering; at det er mig selv der bestemmer i sidste ende!
Jeg er faktisk ret sikker på, at jeg også ville have haft flere, hvis ikke det var pga. den på benet……. Men…. Jeg har gået med en tanke, og jeg
har gået med den meget meget længe! Jeg ved ikke om jeg vil fortælle den til nogen, for jeg er lidt nervøs for, hvilke meninger jeg får og
alligevel har jeg sådan lyst til at høre, hvad folk ville synes om det? Tanken er, at jeg rigtig gerne vil have lavet en tatovering igen. Én som
vil betyde rigtig meget for mig – mere end de to andre. Jeg har jo selv tegnet de to andre, så selvfølgelig har de en betydning, men jeg vil så
gerne have noget der vil symbolisere min familie. Jeg tror jeg vil have min far, min mor og min lillebror til at tegne et lille hjerte – præcis
som de synes det skal være. Når de alle har tegnet hvert deres, vil jeg have de 3 hjerter tatoveret så når jeg kigger på dem, vil jeg altid tænke
på dem! Ikke fordi jeg ikke tænker på dem ellers, men fordi jeg har lyst.
Men hvad synes I? Hjælp mig! Er jeg helt på månen? Er jeg fuldstændig dum, at få lavet en ny, med hvad jeg har været igennem? Jeg håber
så meget I vil komme med jeres mening! 🙂

Knus fra mig! 🙂